)Ærkebiskop Gabriels julebudskab 2012

”Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe” (Luk. 2,12)

Kære brødre og søstre

Det er mig en glæde i dag at ønske jer en rigtig smuk højtid ved Herrens Fødsel. Som på alle de store højtider er det et vigtigt øjeblik, vi er med i. Det er i dag, Herren kommer til stede midt iblandt os, klædt i fattigdom. Han valgte som Sit fødested en ubemærket landsby på en ukendt egn, og Han fødes af en fattig jomfru.

Han, som er universets Skaber og gudernes Gud, den Almægtige, Han går ind på at åbenbare Sig for menneskers øjne på et sted, hvor fattige hyrder havde søgt ly med deres flok, i en simpel grotte. Dér er det, at Maria, som ikke havde kunnet finde ly noget sted, føder kongernes Konge, herrernes Herre.

”Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by, Han er Kristus, Herren” (Luk. 2,11) ”Herren er Gud, og Han lod det lysne for os” (Sl. 117/118, 27), ikke i Guds skikkelse, som hellige Basilios den Store siger, men i en tjeners skikkelse for at skænke frihed til dem, som holdtes fangne i trældom. Hvem har da et hjerte, som sover så fast, hvem kunne være så utaknemlig ikke at fryde sig, juble og stråle af glæde ved en sådan begivenhed?

Alt dette finder sted med en ydmyghed, som vi måske kun svagt er klare over: Han er Frelseren, Han er Kristus, Han er Herren, men hvad særligt er der ved at svøbes og lægges i en krybbe, hvori består dog dette tegn?

Brødre og søstre, gennem dette tegn, dette mysterium, gives det os at begribe, at Gud i ydmyghed gør Sig til ét med os for vor frelses skyld. Og bedre endnu, vi anspores til at ydmyge os for at møde Herren. Ved Sit eksempel gør Han os begribeligt, at menneskets stolthed bringes til at vakle på grund af Guds sindelag, som lader os øse af Hans store ydmyghed for at blive frelste!

Vi skal derfor tage imod Julens højtid som en nåde, nemlig Guds komme, Han som fornedrer Sig og bliver et lille barn. Han, som er Guds Ord, affinder Sig med blot at græde på samme måde som alle jordens børn ... Han, som har sæde ved Faderens højre side, lægges på et fattigt leje af strå ... Han, som er verdens Skaber, viser Sig for os i et svagt og skrøbeligt legeme for derved at tage del i vor smertefulde menneskelighed ...

Ja, vi anspores altså til at gøre os helt små for at leve af den sande glæde, som kommer fra Gud!

Lad os prøve os selv, og lad os ændre vor måde at leve på! Lad os aflægge vore kjortler af skind og iføre os lysets kåbe. Lad os ophøre med altid at ville dominere vor broder med ord, med magt og med opvisning i styrke. Alt sådant tjener til intet! Hvad enten det er i vore familier, i vore menigheder, i stiftet eller i vore Kirker, lad os stoppe al upassende tale, al nedladende holdning, enhver demonstration af magt og dominans, og lad os i stedet blive Guds børn, virkelige mennesker, som spejler Herrens skønhed i Hans ydmyge nærvær. Således bliver vi frie, idet vi tilpasser os vort forbillede, Jesus, vor Frelser, som fødtes i en krybbe! Vor handlen vil da ikke længere være styret af nogen gruppemoral, ej heller af nogen social eller kirkelig konformitet! Vi vil ikke længere stræbe efter at tilintetgøre vore brødre og positionere os selv som en stærk Kirke med mange troende, som uophørligt skal bevise, at vi er de bedste ...

Lad os derfor ile hen til Herrens krybbe, men lad os ved nåden forberede os på at nærme os, så vidt vi formår, ved at åbne vore hjerter i en levende tro og med en bevidsthed, befriet for alle stolthedens lænker.

På den måde, hvis vi ønsker at leve i ydmyghed og indser vore svagheder, hvis vi anbringer os ved Gudsbarnets fødder, sådan som vi i dyb sandhed er, så vil det blive os givet at smage dét, som englene forkynder for hyrderne i denne julenat: ”Fred på jorden, blandt menneskene god vilje!”

Det er denne Fred, jeg ønsker for jer, kære Brødre og Søstre, og jeg forsikrer jer om al min kærlighed og om min bøn.

Må Guds ydmyghed være jeres glæde!

+ Ærkebiskop Gabriel af Comane

Retour haut de page
SPIP